Det var en stor oplevelse, at vi fik lov til at medvirke ved opsætningen og udskæringen af kagen på Fredensborg Slot.
At se hvor smukt kagen tog sig ud i den imponerende havesal var fantastisk. At se den blive skåret for af kronprinseparret var en drøm, der gik i opfyldelse. Og at modtage de mange rosende ord fra gæsterne glædede vore konditorhjerter.
Alt dette tilsammen gjorde aftenen uforglemmelig, og vi vil huske den resten af vort liv, som højdepunktet i vores karriere.