På den tid da H.C. Andersen rejste vidt omkring, startede traditionerne omkring bryllupskagen. Når sømændene fra de engelske skibe sejlede til Østen efter the, havde deres koner bagt kager, som de fik med.
På højtidsdagen spiste familierne i England og sømændene på havet den samme kage. På denne måde fejrede de højtiderne, da de ikke havde mulighed for at være sammen.
Derfor blev kagen symbolet på troskab. Den mindede manden og konen, om det troskabsløfte de gav hinanden da de indgik ægteskab.
Sidenhen tog englænderne på land traditionen til sig, og fik fremstillet disse kager til højtiderne. Det udviklede sig, og man begyndte at bruge dem til bryllupper.
Kagerne blev bygget op i højden, og de mere romantiske begyndte at dekorere dem.